Online teenage coaching fællesskab

 

Vi løfter hinanden op hver uge.

199,- pr. gang. eller 399,- pr. måned (4 gange)

 

Vi løfter hinanden op

Online Fællesskab

Gå ikke glip af denne mulighed for at være med i et sundt og nærende online fællesskab, hvor jeg skaber et trygt rum fyldt med brugbare redskaber, input, og øvelser som skaber læring, udvikling og transformation.

Hvis du er teenager og ønsker at hvile mere i dig selv og skabe mere glæde og overskud, så er det oplagt at melde dig til her. Vær med i online coaching på Zoom hver uge, så du kan stå stærkere i dig selv, klare hverdagens udfordringer, og nå dine personlige mål.

Dette er et trygt og lærerigt rum med fokus på at løfte sig selv op gennem mere kontakt med sig selv, nærvær, fællesskab, og redskaber til at navigere i en hverdag fyldt med input som hurtigt kan have en negativ indflydelse  ➳

Book dit gratis introduktions opkald

Skriv hér for at få mere info om hvilke forløb er i gang lige nu eller ring på:

42 80 17 07

Du er velkommen til at kontakt mig helt uforpligtende, så vi kan snakke sammen inden du tilmelder dig.

Jeg glæder mig til at hilse på dig!

Kom og vær med!

Jeg brænder for at give alt det videre, som har ændret mit liv!

Der er desværre ikke mange steder (endnu) hvor man bliver introduceret til mange af disse meget brugbare og effektive redskaber og idéer, som virkelig har potentiale til at ændre ens liv. Når vi forbedrer forholdet til os selv og bedre kan styre vores tanker og være med vores følelser, så ændrer vores virkelighed sig også – og vi får det bedre!

NU er det tid til, at jeg vil dele alt hvad jeg overhovedet kan gennem dette online gruppe coaching forløb. Jo tidligere en alder man bliver bevidst om, hvordan man kan bruge sine styrker, jo bedre. Lad os skabe den virkelighed vi ønsker os – sammen!

Vi kan ikke lave om på verden og samfundet lige nu og her, men vi KAN klæde os meget bedre på til at kunne håndtere det på en måde, så vi ikke er lige så negativt påvirket af det. Vi behøver ikke blive styret af alt det ydre, fordi vi har friheden til at vælge vores tanker og bestemme vores fokus.

Er du klar til at udforske noget af alt det essentielle, som man ikke lærer i skolen eller de fleste andre steder? Er du klar til at opdage dig selv og verden på en ny måde og blive bedre til de ting du ønsker? Så prøv at komme med på Zoom når vi mødes næste gang, og se om det er noget for dig.

Du vælger helt selv i hvor høj grad du vil deltage. Du kan lytte med, eller være mere aktiv og stille spørgsmål undervejs  ➳

Book dit gratis introduktions opkald

Skriv hér for at få mere info om hvilke forløb er i gang lige nu eller ring på:

42 80 17 07

Du er velkommen til at kontakt mig helt uforpligtende, så vi kan snakke sammen inden du tilmelder dig.

Jeg glæder mig til at hilse på dig!

Der er også planer om en sommerfestamagerstrand til alle som er med i forløbet eller har deltaget! Mere info følger!

Mulighed for at møde hinanden i virkeligheden og måske få nye venner… Masser af aktiviteter, lidt fri guidet intuitiv dans og en dukkert til dem som vil, varm kakao, mm.  (ingen alkohol) Tidsrum ca. 15-20. Dagen er ikke bestemt endnu. GLÆDER MIG TIL AT MØDE JER!

Vi ses på Zoom 

199,- pr. gang

60-90 min.

Vi mødes på Zoom hver uge

Vælg selv hvor meget du vil være ”på” – lyt med og deltag i øvelserne eller vælg at række hånden op når vi deler. Du kan også stille spørgsmål undervejs.

Du vil lære en masse om relevante og forespurgte emner som du ønsker, og du vil få redskaber til bl.a. at opbygge mere selvaccept, selvtillid, selvværd, sundhed, overskud, motivation, nærvær, håndtering af negative følelser, og meget mere.

Bliv en del af dette unikke fællesskab af unge, som værdsætter at blive bedre til at have det godt og tager handling på det. Der er også en lukket facebook gruppe, som jeg også selv tjekker, så snakken kan fortsætte dér og idéer kan udveksles.

 

Indhold hver uge:

➳ Korte meditationer

➳ Refektionsøvelser – tid til egen fordybelse

➳ Snak om forskellige relevante og forespurgte emner

➳ Individuelt arbejde hvor vi laver mål og strategi for det vi vil arbejde med i løbet af ugen

-Tid til at stille mig spørgsmål og modtage 1-1 coaching, som alle har glæde af at lytte med på.

Book dit gratis introduktions opkald

Skriv hér for at få mere info om hvilke forløb er i gang lige nu eller ring på:

42 80 17 07

Du er velkommen til at kontakt mig helt uforpligtende, så vi kan snakke sammen inden du tilmelder dig.

Jeg glæder mig til at hilse på dig!

Min historie

Livsstilen i Atlanta, Georgia hvor min familie og jeg boede fra jeg var 5-15 år, har givet os meget frihed til at bruge kvalitetstid sammen og skabe et stærkt bond, som vi stadig har i dag. Den meget anderledes kultur har uden tvivl påvirket mig på mange måder.

Det har nok været med til at gøre mig meget åben, ufordømmende, drømmefølgende, og positivt indstillet. Siden jeg kan huske, har jeg også haft overbevisningen om, at man bør følge sine drømme og at alt virkelig er muligt, hvis man vil arbejde for det. Uden jeg måske havde ordene for det dengang, så mærkede jeg, at det var sandt, at man i høj grad kan skabe den virkelighed man ønsker. Jeg så også mange eksempler på andre i USA, som havde opnået deres drømme trods utænkelige udfordringer i livet.

Selvom min interesse for krop og sundhed måske ikke begyndte fra det sundeste sted, så gav det mig i en tidlig alder indblik i, hvordan det, at tage sig af sin krop via kost og motion, virkelig påvirker både udseende, velvære og energiniveau.

Jeg mærkede også et kæmpe drive til at hjælpe andre omkring mig, og jeg hjalp endda min veninde med at tabe 10 nødvendige kilo på en sund måde som 12 årig, og hun har takket mig lige siden for hendes udvikling og den bevidsthed som hun fik omkring kost, træning, og sundhed.

Selvom jeg dyrkede kropsidealer i magasiner og blev inspireret af kendisserne i USA i mine teenage år, så begyndte det at fascinere mig mere, hvad der egentlig lå bag denne jagt på perfektionisme. Psykologi og mindset blev det, som jeg var mest nysgerrig på, og sammenhængen mellem fysisk og mental sundhed optagede mig meget.

Jeg gik til gymnastik i mange år og senere blev jeg fuldstændig bidt af tennis. Jeg udviklede meget kropsbevidsthed gennem gymnastik, og jeg opbyggede meget mental styrke gennem tennis og turneringer. Pludselig havde jeg et helt andet forhold til mig selv, fordi jeg blev nødt til at være min egen bedste ven, hvis jeg ville vinde tenniskampe – uanset hvor dårligt jeg syntes jeg spillede og hvor sur jeg blev. Hvis jeg begyndte at blive forført at mine negative tanker, så kunne jeg lige så godt stoppe kampen med det samme. At mærke på egen krop, hvor meget sin egen ”self-talk” i hovedet påvirker psyken og performance var en kæmpe øjenåbner for mig, som nok er én af årsagene til, at jeg er så passioneret om mindset i dag.

Da vi flyttede til Danmark og jeg startede i gymnasiet, havde jeg pludselig en masse frihed, og det var lidt af et kulturchok. Tennisturnerings weekender blev udskiftet med fest og druk, og pludselig havde jeg også min første rigtige kæreste, som jeg var sammen med i 3 1/2 år. Jeg fik hurtigt nok af den festlige livsstil, og jeg fandt samtidig en masse glæde i at udvikle mig fagligt og få gode karakterer. Jeg var altid meget genert, men gymnasiet udviklede mig meget, og jeg kunne pludselig sige meget mere i timerne og fremlægge uden voldsomme nerver og koldsved.

Oplevelsen af, pludselig at have mange flere venner og have mere selvværd, efter mange års længsel efter det, åbnede også mine øjne for, hvad der er muligt i forhold til personlig udvikling. Der er ikke noget, man ikke kan ændre, hvis man har bevidstheden og viljen. Jeg havde sat mig for, at jeg ville ændre nogle ting i mig selv og gjorde alt hvad jeg kunne for at opnå det. Jeg ville bare have følelsen af, at være mere fri til at være mig selv, uden at tænke på hvad andre tænkte om mig – sådan rigtigt! Og siden de positive oplevelser, er jeg aldrig stoppet med gerne at ville udvikle mig, fordi det har gjort mig meget gladere og mere fri.

Efter gymnasiet var jeg meget i tvivl om hvad jeg ville. Jeg startede med at arbejde, så jeg kunne tjene penge, og tænkte, at så kunne det da ikke gå helt galt. Efter et tilfældigt møde med en tidligere gymnasieveninde i supermarkedet, bliver jeg inspireret af hendes rejseplaner til selv at undersøge mulighederne.

Et par måneder senere lander jeg i Nepal alene hos en Nepalesisk familie som er buddhister, spiser med hænderne, går på toilettet i et hul, og mediterer dagligt. Det fascinerede mig og jeg lærte meget. Jeg tog på retreat på et buddhistisk kloster i 10 dage og på en trekking tur i Himalaya bjergene i 12 dag uden mobil. Det viste sig at ændre hele mit syn på livet og mig selv rimelig drastisk. Bøgerne jeg havde fyldt min rygsæk med fra klosteret åbnede mit sind, og jeg blev draget af den beroligende følelsen det gav mig, at åbne mig selv op til noget mere end bare mine egne tanker og overbevisninger. Meditation og mindfulness blev vigtigt for mig, og jeg oplevede tingene anderledes og med mere nærvær og bevidsthed.

De næste par år hjemme i Danmark var ambivalente, og jeg følte både jeg havde det dejligt, men var også meget fortvivlet og overvældet af mine følelser og tanker om fremtiden og livet generelt. Jeg søgte dybere mening med alt og gav slip på meget, og pludselig var der heller ikke mange af mine relationer som føltes meningsfyldte.

Højskolelivet blev min nye hverdag i 2013, hvor jeg var omgivet af mange mennesker hver dag, men følte på ingen måde jeg passede ind. Jeg følte mig egentlig kun tæt på én veninde, og hun var den eneste jeg følte forstod mig og mine tanker. Hun blev én af mine bedste veninder i mange år og er det stadig i dag, fordi vi bl.a. kan udforske sindets dybder sammen og reflektere over alt. Idrætshøjskolen og teambuilder uddannelsen jeg tog i Sønderborg lærte mig mange ting og gav mig mange gode oplevelser, men mest af alt, lærte jeg nok, at det ikke nødvendigvis er bedst at følge flokken og være som alle andre. Det er okay at være anderledes, tænke selv, og vælge kvalitet over kvantitet når det gælder relationer.

Da jeg kom hjem igen, var min krop i mellemtiden blevet meget tungere end jeg havde prøvet før, og jeg gik i gang med at smide de 12-14 kg jeg havde taget på og var blevet ked af. Denne rejse viste mig for alvor, hvor meget man kan opnå hvis man vil, og hvor vigtig både fysisk og mental sundhed er i livet.

Slank igen og fit for fight, startede jeg min uddannelse i Global Nutrition and Health og blev færdig som bachelor i 2018. Denne studietid var en kæmpe succes, og jeg elskede at fordybe mig i min passion og lære en masse inspirerende mennesker at kende, som var mere som mig selv. Og da vi nåede til coaching uddannelsen, så vidste jeg, at det var noget jeg ville bruge. Læring om hele den globale fedmeepidemi og alvoren i den største sundhedskrise nogensinde gjorde det også tydeligt for mig, hvor meget potentiale der er for at hjælpe andre. Pludselig blev jeg introduceret til en masse redskaber til, hvordan man på det individuelle plan praktisk kan hjælpe andre og skabe mere sundhed og livsglæde. Coaching blev min passion, og jeg fortsatte på endnu en coaching uddannelse efterfølgende, for at lære mere omkring hvordan man bedst hjælper andre.

Trods mit studie, så kaldte fordybelsen i spiritualitet og yoga også på mig, og resulteret i to spændende juleferier alene i Costa Rica og et to måneders praktik ophold samme sted, som jeg blev forelsket i. Min ideelle drømmehverdag blev til virkelighed hver gang jeg kom, og jeg boede på samme hyggelige hostel lige ved strand og jungle i Santa Teresa. Fordybelsen i yoga hver dag og et praktikophold med min yogalærer var mere end jeg kunne have drømt om. Nu kunne jeg også undervise yoga derhjemme. Alle rejserne gav mig et ekstremt håb, fordi jeg oplevede at min drøm om min livsstil fandtes et sted, og det var slet ikke så uopnåeligt igen.

Jeg vidste stadig ikke præcis hvad jeg ville bagefter, og denne uvished påvirkede mig en del. Jeg var kun motiveret til at gøre noget, som virkelig gav mening for mig, og det var drænende at være i denne uvished om hvad det var. Kunne jeg ikke bare blive ansat et sted, følge hvad der blev sagt, tjene mine penge, og være tilfreds? Selv om jeg prøvede, var svaret altid nej. Penge og status gav mig oprigtigt ingen tilfredsstillelse, og jeg vidste, at jeg blev nødt til at skabe min passion og bane min egen vej, med mest frihed, kreativitet, kærlighed og nærvær.

Jeg vidste, at jeg ville hjælpe andre med at opnå success og mere sundhed, men hvordan jeg skulle gøre det, var hele tiden det store spørgsmål. Det svingede mellem dage med alt for mange idéer og inspiration, til dage hvor jeg følte mig handlingslammet og overvældet både af mulighederne og begrænsningerne.

Nu underviser jeg yoga, arbejder på en skole, er personlig træner og sundhedscoach, og har fundet mere ro i processen og det uvisse. Jeg har også skabt mere klarhed omkring, hvordan jeg vil være selvstændig og opnå mit mål om at leve af at hjælpe andre. Min kærlighed for at lære nyt mærker jeg mere end nogensinde før, og med mere vilje, tro, hjælp, og erfaring end tidligere, er jeg meget taknemmelig for at føle mig godt på vej imod mit mål.